23948sdkhjf

Kongeparret og dronning Margrethe blev misbrugt i markedsføring

Medlemmer af kongehuset blev misbrugt i markedsføring af julekugler og plakater, skriver forbrugerombudsmand

Kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe er blevet misbrugt i virksomheders markedsføring.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden har rettet henvendelse til to virksomheder, som efterfølgende er stoppet med at sælge og markedsføre de gældende produkter.

Blandt andet har virksomheden Sights ApS markedsført og solgt julekugler, som forestillede kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe. Julekuglerne er blevet markedsført på Facebook og Instagram, lyder det.

Desuden har en enkeltmandsvirksomhed solgt og markedsført kunstplakater med kong Frederik i bar overkrop og med tatoveringer. Plakaten har været opsat flere steder i København, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger, at afbildningen af kongehusets medlemmer er sket uden kongehusets tilladelse.

- Det er i strid med både markedsføringsloven og erhvervslivets eget kodeks for reklame og markedskommunikation, siger Torben Jensen i pressemeddelelsen.

- Vi er gået ind i sagerne efter en henvendelse fra Kongehuset, og det er positivt, at begge virksomheder straks har valgt at ophøre med salg og markedsføring af deres produkter, lyder det videre.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Detail.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073